Belysningsstyrke

Belysningsstyrken er en beregnet værdi, der angiver, hvor lyst et helt rum eller et bestemt område i det er. For nogle områder, f.eks. arbejdspladser og produktionsfaciliteter, er minimumskravene til belysningsstyrke defineret i DIN EN 12464-1. Belysningsstyrken angives i lux (lx) og forkortes med bogstavet E. Den angiver den lysstrøm, der udsendes fra en lyskilde til en bestemt overflade.

En lux opnås, når lysstrømmen fra en lumen oplyser præcis en kvadratmeter jævnt. Dette måles med et luxmeter på vandrette og lodrette overflader.

Overordnet set beskriver belysningsstyrken dog ikke det nøjagtige indtryk af lysstyrken i et rum, da det afhænger af flere faktorer. Overfladernes og væggenes reflekterende egenskaber spiller her en særlig vigtig rolle, da et hvidt rum f.eks. virker meget lysere end et mørkmalet rum med samme belysningsstyrke.

Desuden er lysfordelingen fra en lampe ikke helt ensartet, og derfor angiver standarder generelt den såkaldte gennemsnitlige belysningsstyrke. Den tager matematisk højde for uregelmæssighederne og kan derfor bruges som standard.

Eksempler på dette:

• Sollys: 100.000 lx
• Arbejdsplads: 500 lx
• Trafikzone: 100 lx
• Stearinlys (1 m afstand): 1 lx