Lux

Enheden lux, som forkortes lx, bruges til at angive belysningsstyrke, som er en af de centrale måleenheder i belysningssektoren. Under hensyntagen til forskellige detaljer som f.eks. lyskilder og rumstørrelse er lysstyrken i rum kan beregnes. Belysningsstyrken angiver, hvor meget lys eller hvor meget lysstrøm falder på en bestemt overflade. Det måles med et såkaldt luxmeter på vandrette og lodrette flader.

Men da belysningsstyrken i lux er meget afhængig af armaturets position, er den ikke angivet på lyskildens emballage. Hvis en lampe er meget langt væk fra den belyste overflade, er lux-værdien også meget lavere. Hvis den derimod er meget tæt på denne overflade, stiger lux-værdien igen. Det afhænger derfor altid af lampens placering.

For visse områder er der dog endda regler for belysningsstyrken. På arbejdspladser og i produktionsfaciliteter er det f.eks. DIN EN 12464-1, som siger, at minimumsværdien ikke må falde til under 500 lux.

Typiske belysningsstyrker i lux omfatter

• Sollys: 100.000 lux
• Sommerskygge: 10.000 lux
• Belysning på arbejdspladsen500 lux
• Belysning af trafikzoner: 100 lux
• Gadebelysning10 lux
• Stearinlys på ca. 1 meters afstand: 1 lux