Optisk stråling

Begrebet optisk stråling dækker over både ultraviolet stråling, synligt lys og infrarød stråling. UV-stråling har de laveste bølgelængder på 100 nm til 400 nm og er den mest energirige del af den optiske stråling. Det lys, der er synligt for det menneskelige øje, er så mellem 400 nm og 780 nm, og IR-stråling omfatter de høje bølgelængder fra 780 nm til 1 mm. Det er også kendt som varmestråling.

Optisk stråling udsendes ikke kun naturligt af solen, men også af kunstigt lys. For begge varianter gælder det, at et overskud kan være skadeligt for både vores øjne og vores hud. Det kendes f.eks. fra solskoldning efter længere tids udsættelse for direkte sollys eller fra det faktum, at vi normalt ikke kigger direkte på lyskilder, da det føles ubehageligt.

Den naturlige kilde til optisk stråling, solen, udsender hele spektret af stråling, mens lamper også kan begrænses til bestemte områder, og farlig UV-stråling kan derfor filtreres fra.