Refleksionsgrad

Refleksionsgraden angiver, hvor mange procent af lysstrømmen der reflekteres fra en overflade. Her gælder det, at lyse overflader, såsom hvide vægge, har en meget høj refleksionsgrad, og at der derfor reflekteres meget lys tilbage i rummet. Mørke overflader har derimod en meget lav refleksionsgrad og »opsluger« så at sige en stor del af lyset. Generelt kan man derfor huske, at jo mørkere et rum er malet eller indrettet, desto mere lys kræves der i sidste ende for at opnå den samme belysningsstyrke på en overflade som i et lyst rum. Refleksionsgraden skal derfor især tages i betragtning ved synsopgaver, f.eks. på arbejdspladser, da god belysning her spiller en meget vigtig rolle. Typiske refleksionsgrader, som man kan orientere sig efter, er blandt andet:

• Hvide vægge har en refleksionsgrad på op til 85 %
• Lyse træpaneler har en refleksionsgrad på ca. 35 %
• Røde mursten har kun en refleksionsgrad på omkring 15 %

Når man belyser et rum, skal man derfor altid tage højde for rummets beskaffenhed og farveindretning. For at skabe et afbalanceret lysindtryk bør lofter og vægge have en høj refleksionsgrad og bør derfor ikke være malet for mørkt. Hvad angår møbler eller arbejdsflader, afhænger refleksionsgraden i høj grad af de respektive krav og de aktiviteter, der udføres i rummet. Gulvet spiller derimod ikke en alt for stor rolle, hvorfor en refleksionsgrad på ca. 20 % til 40 % er tilstrækkelig.