Beskyttelsesklasse

Beskyttelsesklassen angiver for en lampe, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er nødvendige mod elektrisk stød. Disse skal derfor altid være angivet på udstyret og må ikke forveksles medIP Beskyttelsesklasse skal ikke forveksles med beskyttelse mod fremmedlegemer og vand. I Tyskland findes der tre forskellige beskyttelsesklasser; f.eks. har en lampe i beskyttelsesklasse II en forstærket og dobbelt isolering mellem netkredsløbet og udgangsspændingen henholdsvis metalhuset.

Her følger et overblik over alle tre beskyttelsesklasser: Beskyttelsesklasse I: Den første beskyttelsesklasse dækker over en beskyttelsesjordforbindelse, hvor alle ledende dele af lampens eller det elektriske apparats kabinet er forbundet med det såkaldte beskyttelsesledersystem i den faste elektriske installation. I tilfælde af en fejlstrøm aktiveres der således en sikring, som afbryder strømmen i kredsløbet.

Beskyttelsesklasse II: I den anden beskyttelsesklasse er der en forstærket eller dobbelt isolering mellem netkredsløbet og armaturens ledende kabinet, hvilket betegnes som beskyttelsesisolering. Dermed sikres enBelysning er beskyttet i beskyttelsesklasse II, selv hvis den var fremstillet af et elektrisk ledende materiale.

Beskyttelsesklasse III: Den tredje beskyttelsesklasse er kendetegnet ved en såkaldtLavspænding til beskyttelsesformål hvor de således mærkede apparater er udstyret med enSpænding på højst 50Volt Vekselstrøm eller 120 volt jævnspænding. Ligesom i beskyttelsesklasse II kræves der også her en forstærket eller dobbelt isolering mellem netkredsløbet og udgangsspændingen. Derudover skal disse armaturer være udstyret med en sikkerhedstransformator i henhold til DIN EN 61558-2-6, hvilket kun kan undlades ved beskyttende lavspænding fra batterier eller akkumulatorer.