Beskyttelsesklasse

Et armaturs beskyttelsesklasse angiver, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er nødvendige mod elektrisk stød. Disse skal derfor altid være angivet på driftsudstyret og må ikke forveksles med IP Beskyttelsesklasse mod fremmedlegemer og vand. I Tyskland er der tre forskellige beskyttelsesklasser, f.eks. har et armatur med beskyttelsesklasse II forstærket og dobbelt isolering mellem netkredsløbet og udgangsspændingen eller metalhuset.

Her er en oversigt over alle tre beskyttelsesklasser:

Beskyttelsesklasse I:
Den første beskyttelsesklasse står for beskyttelsesjording, hvor alle ledende husdele på lampen eller det elektriske apparat er forbundet med det såkaldte beskyttelsesledersystem i den faste elektriske installation. I tilfælde af fejlstrøm aktiveres en sikring, som gør kredsløbet spændingsløst.

Beskyttelsesklasse II:
I den anden beskyttelsesklasse er der forstærket eller dobbelt isolering mellem netkredsløbet og lampens ledende hus, hvilket kaldes beskyttende isolering. Det betyder, at en Belysning beskyttet med beskyttelsesklasse II, selv hvis den var lavet af et elektrisk ledende materiale.

Beskyttelsesklasse III:
Den tredje beskyttelsesklasse er kendetegnet ved en såkaldt ekstra lav sikkerhedsspænding hvorved de enheder, der er mærket med dette symbol, har en spænding på maksimalt 50 volt Vekselstrøm eller 120 volt jævnstrøm. Som med beskyttelsesklasse II kræver de også forstærket eller dobbelt isolering mellem netkredsløbet og udgangsspændingen. Derudover kræver disse lamper en sikkerhedstransformator i overensstemmelse med DIN EN 61558-2-6, som kun kan undværes i tilfælde af ekstra lave sikkerhedsspændinger fra batterier eller akkumulatorer.